Vedtægter

Home » Vedtægter

VEDTÆGT FOR TIRSTED SKØRRINGE VEJLEBY VANDVÆRK

NAVN OG HJEMSTED
§ 1
Selskabet, der er stiftet den 1. juli 1952 er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er TIRSTED SKØRRINGE VEJLEBY VANDVÆRK. Selskabet har hjemsted i Rødby kommune.
FORMÅL
§ 2
Selskabets formål er i overensstemmelse med den til enhver tid gældende vandforsyningslov og det for vandværket fastsatte regulativ at forsyne ejendomme inden for vandværkets forsyningsområde med godt og tilstrækkeligt vand til lavest mulige driftsbidrag, som dog foruden driftsomkostningerne skal dække forsvarlige afskrivninger af anlæg og rimelige .henlæggelser til fornyelser og nødvendige udvidelser samt at varetage medlemmernes interesser i alle vandforsynings og deraf afledte spørgsmål.
MEDLEMMER
§ 3
Selskabets medlemmer er grundejere indenfor værkets forsyningsområde som har underskrevet optagelseserklæring samt betalt anlægsbidrag i henhold til regulativet eller har overtaget en ejendom, hvis tidligere ejer ved overdragelsen var medlem af selskabet.

MEDLEMMERNES RETTIGHEDER
§ 4
Selskabets medlemmer har ret til at blive forsynet med vand på de i regulativet fastsatte vilkår. Ved indmeldelse udleveres vedtægter, regulativ og gældende takstblad.

MEDLEMMERNES FORPLIGTELSER
§ 5
For lån, som selskabet måtte optage, såvel som for lånenes rettidige forrentning og afdrag samt for alle øvrige forpligtelser, hæfter medlemmerne alene med den i selskabet indbetalte kapital. Ethvert medlem skal ved sin indtræden i selskabet underskrive en erklæring om at han indtræder med alle de rettigheder og forpligtelser,der fremgår af vandværkets regulativ samt af nærværende vedtægter, som udleveres ved anmeldelsen.Ethvert medlem er ansvarlig for sine eventuelle lejere. Såfremt
et medlem sælger eller på anden måde afstår sin ejendom, er han (ved dødsfald hans bo) forpligtet til at drage omsorg for, at
den nye ejer ved at underskrive og indsende ejerskifteformular indtræder i hans forpligtelser overfor selskabet. Sker dette ik
ke, mister han sin ret til andel i selskabets værdier, men hæfter fremdeles for dets forpligtelser.Det er en betingelse for godkendelse af ejerskifte, at samtlige forfaldne ydelser til vandværket er betalt.Selskabet kan betinge sig, at nye medlemmer ved en tinglyst de klaration på ejendommen sikrer betaling af forfaldne ydelser, også i tilfælde af ejerskifte ved tvangsauktion eller anden retsforfølgelse.

UDTRÆDEN AF SELSKABET
§ 6
Udtræden af selskabet på anden måde end ved ejerskifte kan kun ske ved ejendommens nedlæggelse (sletning som selvstændig matr. nr.) ved ekspropriation o.l. forudsat vandforbrugende virksomhed ophører. Før udtræden kan finde sted, skal ejendom mens stikledning afbrydes ved forsyningsledningen, ligesom ejendommens (medlemmets) andel af selskabets gæld skal indbetales.ved eksklusion af selskabet p.g.a. restance, der ikke har kunnet inddrives. Dog først efter udløbet af eventuelle i regulativet nævnte frister. Efter eksklusion afbrydes vandforsyningen, og såfremt der senere ønskes vandforsyning til omhandlede ejendom, betragtes dette som nytilslutning. Ved udtræden kan der ikke udbetales eller udloddes andel i selskabets formue, ligesom evt. omkostninger afholdes af medlemmet.

LEVERING TIL IKKE MEDLEMMER (KØBERE)
§ 7
Institutioner, som iflg. deres natur eller ejere af enkelte ejendomme som iflg. særlige omstændigheder ikke kan være medlemmer, vil mod en af bestyrelsen fastsat afgift kunne få leveret vand. Sådanne købere skal forpligte sig til at overholde vandværkets regulativ samt vedtægternes bestemmelser bortset fra bestemmelsen om andelsret og hæftelse. Nævnte afgift skal altid mindst dække den del af et medlems indskud, der medgår til hovedledningsbidrag, forsyningsledningsbidrag, bidrag til værket samt stikledningstilsvar.

ANLÆG
§ 8
Selskabet anlægger vandværk med boringer, behandlingsanlæg og pumper, eventuel højdebeholder samt hoved og forsyningsledninger. For medlemmer, der senere tilsluttes værket, etableres forsyningsledningsnet og stikledning, dog jfr. regulativets bestemmelser herom. Selskabet har ejendomsretten til hele forsyningsanlægget incl. stikledning til stophane, også til de dele af ledningsnettet, som helt eller delvis måtte være betalt af private. Pligten til vedligeholdelse og nødvendig fornyelse påhviler i samme udstrækning selskabet.

LEDNINGER DUER PRIVAT GRUND
§ 9
Selskabet er berettiget til at føre ledninger over medlemmernes ejendomme, såvidt muligt kun på tidspunkter, hvor det forvolder mindst gene. Nødvendige reparationer skal dog kunne udføres til enhver tid. Såfremt der ved arbejder af denne art forårsages påviselig skade, betaler selskabet en efter bestyrelsens skøn rimelig erstatning. Bestyrelsen kan fastsætte almindeligt gældende regler for beregningen af denne erstatning. Grundejerne er dog berettiget til at forlange erstatningen fastsat ved voldgift. Retten til sådanne ledningers anlæg og vedligeholdelse skal sikres ved en på ejendommen tinglyst deklaration. Selskabet afholder de dermed forbundne udgifter. Skulle det undtagelsesvis vise sig formålstjenligt eller nødvendigt for et medlem at føre sin stikledning over et andet medlems grund, er denne forpligtet til at tåle dette, hvis bestyrelsen finder det rimeligt og på betingelse af, at der tinglyses deklaration om ledningens placering samt adgang til dens reparation og vedligeholdelse, alt for den interesseredes regning. Deklarationen skal godkendes af bestyrelsen.

INDSKRÆNKNINGER I VANDLEVERANCEN
§ 10
Bestyrelsen afgør, i hvilken udstrækning og på hvilke betingelser havevanding må finde sted. Eventuel ekstra afgift for tilladelse og/eller overtrædelse fastsættes i takstbladet. Hverken medlemmer eller købere, der aftager vand iflg. § 7, må forsyne andre end eventuelle lejere med vand. Jfr. iøvrigt regulativets bestemmelser. Forsyning af lejere med vand til erhvervsbrug kræver forudgående godkendelse af bestyrelsen. Vandspild er forbudt, jfr. regulativet. Bestyrelsen kan i særlige tilfælde af vandspild og/eller overtrædelse af konkrete indskrænkninger i retten til vandforsyning pålægge overtræderen en konventionalbod eller lignende særafgift.

GENERALFORSAMLING
§ 11
Generalforsamlingen er selskabets højeste myndighed. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i marts måned.

Indkaldelse til generalforsamlinger såvel ordinære som ekstraordinære sker med mindst 14 dages varsel ved avertering i de lokale dagblade. Forslag, som ikke er påført dagsordenen vil ikke kunne komme til afgørelse, hvorfor evt. forslag fra medlemmerne til den ordinære generalforsamling skal afgives til bestyrelsens formand inden den 15. i forudgående måned. På den ordinære generalforsamling foretages følgende:

1. Valg af dirigent.
2. Beretning om det forløbne år.
3. Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse.
4. Budget for det kommende år fremlægges.
5. Valg af medlemmer og suppleant til bestyrelsen.
6. Valg af revisor og suppleant.
7. Behandling af indkomne forslag.
B. Eventuelt.

Revisor og suppleant kan genvælges. Bestyrelsen kan herudover antage en statsautoriseret/registreret revisor. Intet medlem under 65 år kan nægte at modtage valg, dog kan et medlem fritages for valg i lige så lang tid, som han tidligere har fungeret som bestyrelsesmedlem eller som revisor. Generalforsamlingen kan fastsætte honorar til et eller flere bestyrelsesmedlemmer. Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, eller når mindst 25 % af medlemmerne til bestyrelsen fremsætter skriftligt forlangende herom, ledsaget af en skriftlig dagsorden. I sidstnævnte tilfælde skal generalforsamlingen afholdes inden to måneder efter modtagelsen af begæringen, og dagsordenen skal udsendes med indkaldelsen. Over det på generalforsamlingen passerede indføres et resume i en dertil af bestyrelsen autoriseret protokol, der underskrives af dirigenten.

STEMMERET OG AFSTEMNINGER
§ 12
Intet medlem har mere end en stemme pr. ejendom, vedkommende ejer. Der kan dog stemmes ved skriftlig fuldmagt, men intet medlem kan repræsentere mere end 1 fuldmagt. Ethvert medlem kan kræve hemmelig afstemning.Købere i henhold til § 7 har ret til at overvære generalforsamlingen og deltage i diskussionen, men de har ingen stemmeret. Såvel på ordinær som ekstraordinær generalforsamling træffes afgørelser ved simpel stemmeflerhed. Dog kræves der til beslutning om vedtægtsændring mindst 2/3 af de afgivne stemmer, og desuden skal mindst 2/3 af medlemmerne være repræsenterede på den pågældende generalforsamling. Såfremt kun den første, men ikke den anden af disse to forudsætninger er opfyldt, indvarsler bestyrelsen til en ekstraordinær generalforsamling, på hvilken forslaget kan vedtages med 2/3 af de afgivne stemmer, uanset antallet af fremmødte medlemmer.

BESTYRELSEN
§ 13
Bestyrelsen består af 5 medlemmer, valgt blandt medlemmerne for 2 år ad gangen, idet der hvert år på den ordinære generalforsamling afgår skiftevis 3 og 2 medlemmer. Genvalg kan finde sted. Bestyrelsen konstituerer sig selv. Den er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Bestyrelsen har ret til godtgørelse efter statens regler for påkrævede rejser vedrørende selskabet. Bestyrelsen er ansvarlig for den daglige drift i overensstemmelse med vedtægterne og gældende regulativ og kan for selskabets regning antage personale i fornødent omfang samt afholde de efter dens eget skøn nødvendige udgifter til administration, reparation og vedligeholdelse. Den har ansvar for regnskabsførelsen og opstiller årsregnskab og budget. Anlægsvirksomhed, der overstiger det vedtagne budget incl. evt. henlæggelser, skal forelægges generalforsamlingen. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og fører forhandlingsprotokol, der underskrives af de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer. Ved afgang fra bestyrelsen indtræder en suppleant. Sådanne bestyrelsesmedlemmer indtræder i det afgåede medlems resterende valgperiode.

TEGNINGSRET
§ 14
Selskabet tegnes af formanden i forening med 1 bestyrelsesmedlem.

Ved køb, salg eller pantsætning af fast ejendom og ved udstedelse af gældsbeviser kræves dog hele bestyrelsens underskrift. Bestyrelsen kan udstede fuldmagt vedrørende anvisning af udgifter i forbindelse med den daglige drift. Alle regninger skal inden udbetaling være attesterede af et medlem af bestyrelsen, jfr. dennes forretningsorden.

REGNSKABET
§ 15
Selskabets regnskabsår løber fra den 1. januar til den 31. december. Det årlige overskud, der måtte fremkomme efter forsvarlige afskrivninger og henlæggelser, kan ikke udbetales til medlemmerne. Revision af regnskaberne foretages af de generalforsamlingsvalgte revisorer. Arsregnskabet underskrives af revisorerne og kassereren.

OPLØSNING
§ 16
Selskabet kan ikke opløses, før al gæld er afviklet. Opløsningen kan kun besluttes, såfremt 3/4 af samtlige stemmeberettigede stemmer derfor. Dersom opløsningen vil kunne ske uden indskrænkning af forsyningsmulighederne, f.eks. ved fusion med andet vandværk eller ved kommunal overtagelse, kan opløsningen dog besluttes efter de i § 12 angivne bestemmelser vedrørende vedtægtsændringer. Medlemmerne træffer på den sidste generalforsamling beslutning om en evt. formues anvendelse.

IKRAFTTRÆDEN
§ 17
Selskabets vedtægter er vedtaget på den ordinære generalforsamling den 3. marts 1987 og på den ekstraordinære generalforsamling den 17. marts 1987. De træder i kraft den 17. marts 1987.

Kurt Hansen – Formand
Kaj Larsen
Arne Jørgensen
Jens Sørensen
Andreas Nielsen

Nye_vandvaerk_udendørs_15_pct